Det er vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og hyggeligt. Derfor har personalet stort fokus på rammerne og omgivelserne omkring de enkelte måltider. De skal være indbydende og lystbetonede, således at børnene får lyst til at deltage i måltidet.
At det enkelte barn får mulighed for, og tiden til, at prøve sig frem og deltage aktivt i måltidet er vigtigt i Sokkelunden. Derigennem tilsigtes det, at børnene får et naturligt og lystbetonet forhold til det at spise, således at glæden, ved at spise sundt, inkorporeres i den enkelte.
I det omfang det er muligt, er børnene selv med til at forberede og rydde op efter måltiderne. Børnene henter selv deres eget service og rydder op efter endt måltid. De tager selv deres mad, hælder vand og mælk op og smører deres brød, alt efter det enkelte barns færdigheder og motoriske evner. Det er naturligvis personalets ansvar at tage højde derfor.
For at skabe en rolig og behagelig atmosfære omkring det enkelte måltid, tilsigtes det, at der spises i små grupper. Det optimerer muligheden for at sætte det enkelte barn i fokus, således at alle børn bliver set og hørt. Dermed fokuseres der på rammerne for en hyggelig og behagelig samtale omkring måltidet.
I Sokkelunden betragtes mad som et tilbud. Børnene tvinges aldrig til at spise, hvis de ikke er sultne eller ikke kan lide den mad der serveres